kesäk. 8, 2021

Etik i inkasso - En sund forretning bygger på et bæredygtigt samarbejde

Lowell har en målsætning om at være den mest etiske i vores branche. Det er nemt at sige, men svært at gøre. I en række artikler vil vi sætte fokus på, hvad det vil sige at være etisk i vores branche.
caption

 

I denne artikel undersøger vi, hvad det betyder at være den mest etiske i vores branche, når det gælder forholdet til kunder.

Først og fremmest handler etik om at sikre vores kunders omdømme og leve op til deres etiske krav, når vi inddriver på vegne af dem. Når en sag går til inkasso, skyldes det som regel, at der er gået noget galt i forholdet mellem vores kunde og deres forbruger. Vi påtager os rollen som dem, der skal få tingene bragt i orden igen og balancere hensynet til de to parter. Det kræver et sikkert etisk kompas, der både kan fastholde, at gæld skal betales tilbage, og at skyldneren skal behandles fair.

Læs også: Debitorer skal have nogle at tale med

Et andet element i at være den mest etiske i vores branche, når det gælder kunder, handler om at undersøge de kunder, vi tager ind. Inden vi underskriver en kontrakt med en ny kunde, har Lowell en meget grundig ’Know Your Customer’ proces, som sikrer, at vi får alle nødvendige oplysninger, så vi kan vurdere den potentielle kundes aktiviteter. Det er nødvendigt, fordi Lowell ikke ønsker at samarbejde med nogen som er kendt for eks. kriminalitet, skatteunddragelse, eller andet vi opfatter som mangel på etik. Denne proces er blevet vigtigere og mere omfattende i takt med en stigende internationalisering hos Lowell.

Salgsdirektør Peter Hansen forklarer: ”Når det gælder forholdet til kunder, kan man opsummere målet at være den mest etisk i vores branche til to ting: Det er de kunder, som vi samarbejder med, og måden vi arbejder på, når vi inddriver på vegne af en kunde.”

Læs også: Finansmarkedet hviler på tillid og etik

Vil du holde dig opdateret? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

;