Med blot få klagesager om året, står det klart at Lowell i højeste grad leverer kvalitet, når det gælder inddrivelse af misligholdte lån. Og hvordan gør vi det så?
Først og fremmest skelner vi mellem nye og gamle sager, samt mellem automatiserede og manuelle processer. Med nye sager menes sager, der er misligholdt inden for de seneste måneder, mens gamle sager typisk er misligholdt flere år tilbage. Gamle sager oprettes i høj grad manuelt med øget fokus på dokumentation af kravet, hvorimod nye sager idriftsættes automatisk ud fra forudbestemte parametre, som holder kravet op mod eksterne registre.
I nogle sager arbejder vi alene ud fra de data, vi modtager fra kreditor, fordi vi har nogle ret firkantede aftaler. I andre sager giver kreditor en komplet historik, så vores medarbejdere såvel som vores systemer kan screene for uoverensstemmelser.
”Hvis man opdager nogle signaler, der indikerer, at der er noget der ikke helt stemmer overens, betyder det ikke nødvendigvis at sagen er opgjort forkert. Der kan for eksempel være tale om, at forældelsen er forkert, og så kigger man naturligvis hele kravet igennem”, fortæller Daniel Laursen, Head of Backoffice hos Lowell Danmark.
Udover de uoverensstemmelser vi måtte støde på i forbindelse med oprettelsen af nyindkomne sager og igangværende inddrivelsesprocesser, foretager vi også hver måned en stikprøvekontrol, hvor vi sikrer, at vi har den rette dokumentation på de pågældende sager.
Typiske fejl
En af de ting, der kan give problemer ved inkassosager i fogedretten er forældelse, og hvorvidt dele af kravet er forældet. Et andet område vi har stort fokus på er pålagte omkostninger.
”Der er meget, man skal være opmærksom på, når man inddriver på misligholdte lån, især når det gælder omkostninger. Der er regler for, hvor mange omkostninger, man må lægge på en sag, hvornår man må pålægge rykkergebyrer og hvor mange”, siger Daniel Laursen.
Udover kvaliteten i opgørelsen af kravet er det naturligvis også vigtigt, hvordan selve inddrivelsen foregår. Hos Lowell mener vi, at det bedste er at gå i dialog for at mest ud af et fogedretsmøde.
”Vi går altid til et fogedretsmøde med henblik på at finde en løsning. Vi kender vores forhandslingsposition og ved, at det nogle gange er nødvendigt at indgå et kompromis. Samtidig forholder vi os ikke til hvad der er sket forud på modtagelsen af sagen, om der er en dårlig relation. Vi ser på sagen med friske øjne og tænker mere fremadrettet”, slutter Daniel Laursen.