helmik. 11, 2019

6 tip til at holde dit budget

Et er at lægge et budget, noget andet er at overholde det. Det er desværre ikke nok blot at lægge et budget, det skal også overholdes og følges op på undervejs. Til det har vi samlet en række tip til, hvordan du kan overholde budgettet på den lange bane.
caption

 

6 tip til at holde dit budget

1. Brug flere konti. Opret flere konti til forskellige formål. Opret en konto til faste udgifter, en til mad og diverse samt en opsparingskonto.  

2. Tjek regningerne. Husk at betale dine regninger inden forfaldsdatoen. Opsæt en automatisk betaling via netbank og tjek postkassen for uventede regninger.

3. Spar op. Når bilen skal til reparation eller vaskemaskinen skal udskiftes, er det en god ide at have en nødopsparing. Husk også at spare op til fødselsdage, rejser og fornøjelser, så de ikke kommer bag på dig, når du står i situationen.   

4. Planlæg dine indkøb. Der er masser af penge at spare på planlægning af køb af fødevarer. Supermarkederne er designet til at friste dig og få dig til at impulsshoppe. Modstå fristelserne og hold dig til din indkøbsliste. 

5. Evaluer løbende. Kontroller, hvor meget du faktisk bruger på en måned - overholder du budgettet? Mange online banker giver dig mulighed for at følge med i, hvad du har brugt penge på.

6. Vær tålmodig. Det er let at blive demotiveret, hvis dit budget ikke holder. Prøv i stedet at fokusere på, hvordan du fremover kan overholde budgettet.

;