jun 15, 2021

Økonomisk vismandsrapport: Højt forbrug giver udsigt til vækst i 2021 og 2022

Det økonomiske råd forventer vækst i 2021 og 2022. Hos Lowell Danmark har man fulgt forbruget og set lignende tendenser, når det kommer til betaling af gæld.
caption

 

Ifølge den nyudgivne økonomiske vismandsrapport fra det økonomiske råd, har dansk økonomi gode udsigter til vækst i 2021 og 2022. Ifølge rapporten er der udsigt til en hurtig normalisering af dansk økonomi, dog under forudsætning af, at smittekontrollen forbliver under kontrol. Ifølge det økonomiske råd er der i 2021 udsigt til en økonomisk vækst på omkring 3 pct. og ca. 4½ pct. i 2022.

Rapporten påpeger dog at opmærksomheden skal være rettet mod det danske boligmarked. Boligpriserne har i 2021 været rekordhøje, men med det forbehold at der er skarpe krav til boligkøberne, hvilket gør at den finansielle regulering er strammet.

Danskernes forbrug

Ifølge rapporten fra de økonomiske vismænd har genåbningen betydet, at forbruget igen er stigende. Spørger man Morten Engelbæk, adm. Direktør i Lowell Danmark, betyder den stærke danske økonomi, at den enkelte dansker ikke kun har haft mulighed for at forbruge i højere grad, men også at kunne betale af på misligholdt gæld.

”I forbindelse med genåbningen over foråret, kan vi ud fra vores data se, at flere forbrugere end normalt har haft mulighed for at betale deres gæld. Det vidner om, at nok er forbruget steget i samfundet, men der er også mange, der har valgt at bruge af deres økonomiske råderum til at betale af på deres misligholdte gæld.”

Forlængede betalingsaftaler til forbrugere

Da coronakrisen sidste år ramte det danske erhvervsliv, indførte staten en række hjælpepakker. Det omhandlede blandt andet en likviditetsordning, som forlængede kreditfrister på betaling af moms og A-skat. Hos Lowell Danmark har man under samme periode haft fokus på at understøtte privates økonomiske situation:

”Det er positivt, at staten har fokus på at hjælpe virksomheder med likviditet under sådan en krise, for det hjælper os alle sammen på lidt længere sigt. Hos Lowell har vi haft et lignende fokus på at hjælpe gældsatte forbrugere fx ved at tilbyde forlængelse af betalingsaftaler. Det har betydet, at de kom igennem en periode med stor usikkerhed, og vi ser nu en stor både vilje og evne blandt forbrugere til at afdrage deres misligholdte gæld” forklarer Morten Engelbæk.