Advarsel

Vi oplever desværre for tiden, at svindlere udsender tekstbeskeder (SMS), der udgiver sig for at være Lowell. Hvis du er usikker på, om SMS'en er fra os, bør du logge ind på Mit Lowell med MitID/NemID og tjekke.

Vær også opmærksom på personer som kontakter virksomheder og prøver at sælge inkasso-abonnementer i Lowells navn. Der er også eksempler på, at de efterfølgende sender en faktura med Lowells navn på. Vi sælger ikke den type abonnementsløsninger og henvendelserne har intet med os at gøre.

X
Hero image

Digitalisering gør nordiske virksomheder mere produktive

Niveauet af digitalisering og digital know-how indikerer en virksomheds produktivitet. Imens de andre nordiske lande er forbilleder på området, sakker Finland bagud.

Produktivitet er en af de vigtigste økonomiske indikatorer, og produktivitetens positive udvikling er nøglen til forbedring af økonomisk vækst og velfærd. I praksis måles produktivitet ud fra den reelle merværdi, der skabes i forhold til hver arbejdstime.  

Ifølge Mika Maliranta – professor ved University of Jyväskylä og direktør hos The Labor Institute for Economic Research i Finland – er produktiviteten i nordiske virksomheder i gennemsnit på et godt niveau – i nogle tilfælde endda på et særdeles godt niveau. Finland ligger dog lavt i forhold til de øvrige lande. 
 
"Siden 2010 har Sverige og Danmark gjort et fremragende stykke arbejde. Sammenligner man disse to landes produktivitetsniveau med andre lande, ligger de langt foran. Faktisk har Sverige og Danmark overhalet store europæiske lande såsom Frankrig og Tyskland."
 
Mika Maliranta fremhæver to mulige årsager der kan være medvirkende til, at et lands produktivitet, i gennemsnit, kan være lavere end andres. For det første kan det skyldes et generelt stort antal virksomheder med lav produktivitet, som 'trækker ned' når man ser overordnet på et lands produktivitet. Den anden mulighed kan skyldes et lands overordnede mangel på højproduktive virksomheder.

Hos Finland, som halter bagefter sine nordiske medlande, er årsagen  sidstnævnte : landet har mangel på højproduktive virksomheder. Indtil 2008 havde Finland formået at lukke hullet til Sverige og Danmark, men den positive udvikling endte med en global recession og svækkelsen af Finlands stjerne-performer, Nokia. Sverige og Danmark kom relativt let ud af recessionen og fortsatte med at forbedre deres produktivitet næsten med det samme.

Innovation øger produktiviteten 
Så hvordan ser virksomhederne selv på deres produktivitet? Den globale recession i 2008 er et overstået kapitel, men siden er andre udfordringer opstået. COVID-19-pandemien, Ruslands angreb på Ukraine og alle dets økonomiske konsekvenser, har tvunget mange virksomheder til at foretage besparelser, stramme deres budgetter og skære ned på R&D. Alt sammen handlinger, der forhindrer vækst i produktiviteten. 

Mika Maliranta mener dog stadig, at virksomhederne fortsætter deres daglige bestræbelser på at øge produktiviteten. 

 

Produktivitet kan defineres på forskellige måder, men når en virksomhed sigter efter at sikre sin rentabilitet eller maksimere sin profit, så søger den at øge produktiviteten.

Ifølge Mika Maliranta er den mest håndgribelige måde at øge lønsomheden på enkel: Hver nordisk virksomhed bør overveje, hvilke nye teknologier der bedst kan hjælpe med at strømline deres forretning. En mulighed er at udvikle produkter og løsninger in-house, men det kan også være at se på færdige teknologiske løsninger, som kan implementeres. 

”Væksten i produktiviteten er baseret på innovation. Det er den måde, teknologier udvikles og bruges på.” 

Men mulighederne for at indføre nye teknologier er ikke lige på alle områder og på alle arbejdspladser. For eksempel er brugen af avancerede værktøjer bestemt af arbejdsstyrkens digitale færdigheder. Når konkurrencen bliver for hård, vil visse virksomheder komme bagud og i værste fald forsvinde. 

Produktivitet har en langsom effekt på den nationale økonomi 
Det tager en væsentlig længere periode at skabe produktive arbejdspladser. Mika Maliranta anser dette for at være hovedårsagen til, at Finlands produktivitet trækker bagud ift. de andre nordiske lande. Efter finanskrisen er det blevet tydeligt at virksomheder skal igennem flere faser, før produktiviteten igen er i stand til at sætte gang i økonomien. 

”Den første fase omfatter øget forskning og undervisnings-relaterede operationer og innovation, hvilket er en relativt langsom proces. For eksempel skabes patenter typisk først efter tre til fem års investeringer i Forskning og undervisning.” 

Mika Maliranta kalder det andet trin for "Slush-fasen", hvor virksomheder begynder at pilotere ny teknologi og skaber en positiv buzz, der også er synlig eksternt. Det tredje trin er skaleringsfasen, når ideen begynder at bære frugt. Virksomheder udvider deres aktiviteter, rekrutterer flere medarbejdere og øger produktionen. 

Mika Maliranta vurderer, at det kan tage op til 20 år for en virksomhed at skifte fra innovationsfasen til en situation, hvor dens produktivitet påvirker økonomien, og som oftest er det kun en lille brøkdel af virksomheder der overhovedet når så langt. 

Digitaliseringsindeks indikerer høj produktivitet 
Mika Maliranta mener, at Sverige, Danmark og Norge vil forblive blandt de bedste performere inden for produktivitet, og Finland vil slutte sig til dem i toppen inden længe. Hans opfattelse er baseret på statistikker: Ifølge Eurostat-indekset, der kortlægger arbejdsstyrkens digitale færdigheder, indtager Finland, Island og Norge topplaceringerne. Eurostats digitaliseringsindeks viser også virksomheders udbredelse af digitale teknologier. Her fører Sverige, hvor Finland, Danmark og Norge indtager de efterfølgende pladser.

 

Vi har klare beviser for en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes digitale kompetencer og en virksomheds digitaliseringsniveau. Nordiske virksomheder kan derfor implementere mere avancerede teknologier end virksomheder, der opererer andre steder.

Selvom Finland stadig er bagud, har Mika Maliranta ingen grund til at tvivle på, at landet vil se en høj værditilvækst takket være digitalisering. 

”Finland minder så meget om Sverige og Danmark, at det ville være meget overraskende, hvis ikke de er i stand til at indhente dem med tiden.” 

*** 

 Billede: Johanna Taskinen