tammik. 23, 2019

Talk Debt: You’re not alone

Vores britiske kollegaer i Lowell UK står bag kampagnen TalkDebt: You’re not alone med et formål om at øge opmærksomheden på fordelene ved at tale åbent om finansielle problemer og dermed overkomme det sociale tabu, som misligholdt gæld er.
caption

 

Vores britiske kollegaer i Lowell UK er ofte stødt på mennesker, der i lang tid var gået alene med problemer om misligholdt gæld. Grunden kunne være manglende bevidsthed omkring gratis ekspertrådgivning, eller fordi de synes, det er pinligt ikke at kunne betale sine regninger til tiden. 

I England er Lowell derfor én af initiativtagerne til en kampagne, der gør mennesker opmærksomme på fordelene ved at tale åbent om finansielle problemer så tidligt som overhovedet muligt og dermed overkomme det sociale tabu, som misligholdt gæld er. Gennem kampagnen søger Lowell således at fjerne stigmatiseringen af misligholdt gæld og få flere til at søge rådgivning hurtigere.

Udover den manglende bevidsthed omkring rådgivningstjenester betyder denne tilbageholdenhed i forhold til at åbne op og søge hjælp, at op mod to millioner englændere venter eller slet ikke søger hjælp til at håndtere deres gældsforhold. Mere end 50 pct. af de engelske forbrugere med misligholdt gæld venter mere end 12 måneder, før de endelig søger den fornødne hjælp.

Inkassobranchen i Danmark har ikke et tilsvarende initiativ, i hvert fald endnu, men noget tyder på, at en sådan kampagne kunne være en god ide, da vi hos Lowell Danmark ser en lignende tendens. 

“Folk henvender sig nogle gange for sent, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, eller fordi de finder det skamfuldt, at de har problemer med deres privatøkonomi”, siger teamleder Marietta Juhl Jørgensen, ”men vores erfaring er, at vi ofte kan hjælpe mennesker ved at give dem et overblik over deres gæld og sammen med dem lægge en plan for, hvordan de får den afviklet”, fortsætter hun.

Vi oplever ikke, at det er skamfuldt på samme måde, når vi taler med debitorer i Danmark. Men der er stadig en del debitorer, der først henvender sig længe efter, at problemet er opstået. Det er altid bedst for begge parter at få talt om tingene tidligt og få en aftalt en løsning. 

 

;