Et partnerskab med fokus på kompetencer og muligheder
Når Ekspres Bank og Lowell indgår et samarbejde er der fokus på mulighederne for fremtiden.
”Vi glæder os over at styrke samarbejdet med Ekspres Bank”, siger direktør Morten Engelbæk fra Lowell. ”Vi betragter Ekspres Bank som en vigtig kunde, men også som en partner, som vi kan udvikle fremtidige løsninger sammen med.”
Lederne fra de to virksomheder er enige i at samarbejdet er en fordel for begge parter. Ved at samarbejde kan virksomhederne fokusere på deres kernekompetencer.
”I Ekspres Bank har vi en nordisk ekspansionsstrategi, og vi har valgt at adoptere en forretningsmodel lig vores moderselskabs, BNP Paribas Personal Finance, hvor vi vægter kerneforretningen; udlån og kunde- og partnerservice og fravælger en egen inkassoafdeling”, siger Nordisk CEO i Ekspres Bank, Christophe Jehan. ”Lowell varetager allerede vores norske inkasso portefølje, og derfor har det været et naturligt valg for os at udvide partnerskabet til også at inkludere det danske marked.”
”For os er det en meget vigtig aftale”, siger direktør Morten Engelbæk. ”Vi har stærke kompetencer indenfor dette finansielle område, og når en kunde som Ekspres Bank vælger at samarbejde med os, så betyder det at de har samme opfattelse. Det er vigtigt for os at være den foretrukne partner i Danmark, når det gælder den finansielle sektor. Vi kan med aftalen gøre det vi er gode til, imens Ekspres Bank kan fokusere på deres kernekompetencer.”
En afdeling med fem medarbejdere overføres
Med i aftalen mellem Ekspres Bank og Lowell følger også fem medarbejdere som flytter fra Ekspres Banks inkassoafdeling til Lowell. ”Vi glæder os over at vi kan byde velkommen til en håndfuld dygtige medarbejdere, som bringer en masse erfaring og viden med sig”, fortsætter Morten Engelbæk. Ifølge Christophe Jehan fra Ekspres Bank var det et vigtigt element i aftalen at sikre medarbejderne i processen. Udover at medarbejdernes job sikres, så sikrer det at også at deres kompetencer og særlige ekspertise i Ekspres Banks portefølje overføres til Lowell.