Advarsel

Vi oplever desværre for tiden, at svindlere udsender tekstbeskeder (SMS), der udgiver sig for at være Lowell. Hvis du er usikker på, om SMS'en er fra os, bør du logge ind på Mit Lowell med MitID/NemID og tjekke.

Vær også opmærksom på personer som kontakter virksomheder og prøver at sælge inkasso-abonnementer i Lowells navn. Der er også eksempler på, at de efterfølgende sender en faktura med Lowells navn på. Vi sælger ikke den type abonnementsløsninger og henvendelserne har intet med os at gøre.

X

Mere effektivt cash flow – mindre kredittab

Ved at outsource håndteringen af inkasso kan din virksomhed effektivt forbedre sit cash flow, behandle kreditrisici og frigøre tid til at fokusere på jeres kerneforretning.

Ved at outsource håndteringen af inkasso til os kan din virksomhed effektivt forbedre sit cash flow og fokusere på kerneforretningen. Inkassotjenester gør det også muligt at påvirke kundernes betalingsadfærd. Hos Lowell sætter vores medarbejdere sig altid ind i forbrugerens situation og finder en passende betalingsløsning.

Ser man på virksomhedens likviditet, så har rettidigt fokus på inddrivelse en væsentlig betydning. Jo hurtigere et krav overdrages til inkasso, desto hurtigere vil man se et styrket cash flow.

Læs også: Sådan kan et inkassofirma hjælpe din virksomhed

Inddrivelse af misligholdt gæld, behøver ikke at ske på bekostning af jeres forhold til forbrugeren. Hos Lowell har vi en menneskelig tilgang til hver enkelt forbruger, og hjælper med at finde en løsning på deres økonomiske udfordringer.

Frivillig inkasso
Hvis en faktura ikke betales til den oprindelige forfaldsdato, påbegyndes frivillig inkasso med en betalingspåmindelse. Forbrugeren modtager typisk en påmindelse via brev, sms eller telefon. Jo tidligere der reageres på en ubetalt faktura hvor forfaldsdato er overskredet, jo bedre.

Målet med frivillig inkasso er, at forbrugeren får betalt sin gæld inden for en overskuelig tidsramme med en afdragsordning, der tilgodeser alle parter. Ved inkassoprocessen udsendes først en rykker til forbrugeren, og hvis fakturaen ikke betales på dette tidspunkt, sendes et betalingspåkrav til forbrugeren.

Retslig inddrivelse
En sag kan sendes til inkasso, hvis et krav ikke bliver betalt rettidigt. Hvis betaling af kravet efter overdragelse til inkasso og forsøg på inddrivelse fortsat ikke sker, kan kravet sendes til retslig inkasso, hvilket betyder at man bruger domstolenes hjælp til at prøve at inddrive kravet.

Målet med retslig inddrivelse er at opnå et tvangsfuldbyrdelsesfundament, som kan bruges til at inddrive kravet ved tvangssalg af debitors aktiver. Et sådant fuldbyrdelsesfundament kan opstå ved en manglende betaling af en faktura, for hvilken der igennem det danske retssystem er afsagt en betalingsdom. Hos Lowell vurderer vi altid sandsynligheden for succes ved hjælp af retslig inddrivelse, inden et krav sendes retsligt.

Opsummering
Formålet med inkasso er at opnå en frivillig betaling for at løse en langvarig gældssituation. I tilfælde af inkasso kommunikerer Lowell med forbrugeren for at genoprette betalingsviljen gennem forskellige tiltag, for eksempel telefonisk.

Inkasso behøver ikke at betyde enden på forholdet til forbrugeren. Hos Lowell har vi forståelse for, at forbrugeren befinder sig i en sårbar situation, og vi forsøger at hjælpe ved at sætte os i forbrugerens sted og således finde en løsning på deres økonomiske udfordringer.