jouluk. 1, 2021

Vi betror os mest til vores bankrådgiver

Nye tal fra Lowells Payment Indicator rapport fortæller, at over halvdelen af danskerne foretrækker deres bankrådgiver som kontaktperson, når det kommer til privatøkonomi.
caption

 

For mange danskere kan det at tale om ens egen økonomi føles meget privat. Derfor foretrækker mere end halvdelen af os at tale med vores bankrådgiver, når det kommer til at diskutere privatøkonomien. Det viser nye tal fra Lowells Payment Indicator.

Ifølge rapporten ville 53% af os gå til vores bankrådgiver, hvis vi skulle diskutere privatøkonomien, hvorimod kun omkring 35% af os ville gå til vores partner eller familie. Tendensen kan for mange danskere virke normal, men i Sverige, Norge og Finland ser tendensen helt anderledes ud. Her vil kun hver tredje bruge deres bankrådgiver til at diskutere privatøkonomi, og i Sverige f.eks., ser man tværtimod, at næsten halvdelen hellere vil bruge deres partner eller familie til at tale om privatøkonomi.

Tallene kan pege på, at danskerne har større tiltro til deres bankrådgiver og samtidig finder emnet for privat til at diskutere med ens partner eller tætte familie.

Læs også: Debitorer skal have nogle at tale med

Folk med lav privatøkonomisk tryghed finder det svært at snakke om

Udover at en stor andel af danskerne ikke vil foretrække at tale med deres nærmeste om privatøkonomien, så påpeger rapporten også, at 10% af dem som i forvejen har lav privatøkonomisk tryghed ikke har nogen at tale med om deres privatøkonomi. Til sammenligning er det kun hhv. 2% og 1% af folk med mellem og stor privatøkonomisk tryghed, som oplever samme problem.

Analyser viser, at grupper med lav privatøkonomisk tryghed generelt finder det svært at tale med andre om deres privatøkonomi, da det ofte kan fremkalde en skyldfølelse.

Hos Lowell ved vi fra erfaring, at hvis man ikke har nogen at tale med om sin privatøkonomi, kan det gøre situationen endnu mere uoverskuelig. Derfor står vi hos Lowell klar til at hjælpe forbrugeren med at få løst gældssituationen. Vi mener at en åben og seriøs dialog skaber fundamentet for et godt samarbejde mellem alle parter.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.

;