jun. 23, 2017

Sådan griber du din inkassosag an

Hvis du gennem længere tid, ikke får betalt en faktura kan det resultere i, at du får et inkassovarsel. Dette er en sidste påmindelse om, at du har glemt at betale, inden fristen. Mange er usikre på, hvor de skal begynde for at få ryddet op i deres sager. Vi giver dig råd om, hvordan du griber det an.
caption
Står du med en inkassosag, så er det bedste at tage kontakt til inkassofirmaet. Jo før desto bedre.

 

Tag kontakt – gerne med det samme

1. Jo tidligere du tager kontakt, desto mere kontrol.

Hvis du har fået et inkassovarsel fra Lowell, er det vigtigt, at du enten betaler hele fakturaen eller kontakter os, hvis du ikke kan betale lige nu. Ved at tage kontakt til os, får du mere kontrol over din situation. Det betyder samtidig, at vi kan hjælpe dig med at få overblik over din økonomiske situation og på den måde finder vi sammen den løsning, der sikrer at du bliver gældfri.

2. Hvis du ikke er enig i kravet er det vigtigt, at du giver os besked så hurtigt som muligt.

Nogle gange kan man også få et inkassovarsel, selvom regningen er betalt, simpelthen fordi du betalte den for sent. Da vil det være en god idé, at kontakte os, så vi kan få ryddet op i sagen for dig.

At ignorere regninger og inkassokrav, er aldrig en god idé. Det vil bare gøre det sværere for dig i fremtiden. Hvis du ikke gør noget når du får en sag til inkasso kan det ende med, at sagen sendes i Retten. Dette kan resultere i, at det bliver dyrere for dig, og der kan blive registreret en betalingsanmærkning på dig. Sørg for at handle og tage kontakt. Gælden forsvinder ikke ved at gøre ingenting.

3. En betalingsanmærkning kan slettes igen.

Selvom din sag er kommet så langt, at du har fået en betalingsanmærkning kan du få den slettet igen, hvis du betaler din gæld. Det er aldrig for sent at rette op på situationen, uanset hvor langt du er i processen. Kontakt inkassofirmaet for at få hjælp til at finde en løsning.

 

;