helmik. 2, 2021

Rekordmange danskere betaler deres lån til tiden

Ifølge tal fra Finans Danmark har mere end 99,8% af boligejerne i tredje kvartal af 2020 betalt ydelsen på deres realkreditlån til tiden. Det er den højeste andel i 13 år. Hos Lowell har man oplevet samme tendens ved afvikling af gæld.
caption

 

På trods af, at corona har påvirket danskernes liv siden marts 2020, har boligejere landet over betalt ydelsen på deres realkreditlån. En ny opgørelse fra Finans Danmark viser, at kun 0,18% af de samlede boligydelser fra tredje kvartal i 2020 endnu ikke er betalt. Det er det laveste antal siden marts 2008.

”Coronakrisen har i høj grad præget danskernes liv i 2020, men det ser ikke ud til, at den har haft negativ indflydelse på danskernes betalinger til boliglån. Tværtimod. Renterne tog et lille hop i marts, men er nu tilbage på sammen lave niveau som før Danmark lukkede ned” fortæller Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark. Samtidig påpeger hun også, at ledigheden er faldet over efteråret, efter at den steg i foråret 2020.

Grunden til den høje andel af betalte ydelser kan findes i en sund og robust økonomi hos danskerne.

”Vi ved dog fra tidligere analyser, at de fleste danske boligejere har en sund økonomi, en stor opsparing og god afstand mellem indkomst og fast udgifter. Det gør, at familiernes indkomst er robust” forklarer Ane Arnth Jensen til Finans Danmark.

Hos Lowell Danmark har man igennem coronakrisen set en lignende tendens. Her har man oplevet et fald i antal personer med misligholdte sager. Yderligere har man på selvbetjeningsløsningen MitLowell registreret dobbelt så mange indbetalinger siden marts 2020. Det værner om, at gældsramte i høj grad har haft mulighed for at betale af på deres gæld igennem coronakrisen.

Ligesom Ane Arnth Jensens forklaring, tror man hos Lowell også, at grunden til den høje afvikling af gæld og ydelser på lån kommer fra en robust og sund økonomi i mange danskeres hjem. I forlængelse peger Lowells store database over forbrugerindsigter også på, at mange, på trods af corona, har oplevet en høj økonomisk stabilitet til at kunne afvikle gæld.

I næste uge udgiver Lowell den årlige Payment Indicator rapport. Rapporten giver mulighed for at få større indsigt i danskernes økonomiske stabilitet og forbrug igennem coronakrisen.

 

;