jun 15, 2017

Derfor bør du ikke vente med at sende sager til inkasso

Når dine kunder lader være at betale eller betaler for sent, kan det påvirke selskabets økonomi på flere måder. Vi giver dig tips til, hvorfor du bør handle hurtigt, når kunden ikke betaler.
caption
Jo hurtigere du reagerer på dine kunders manglende betaling, jo større sandsynlighed er der for, at du får din betaling.

 

Enhver forretning, som sælger varer eller tjenester er afhængig af, at få betaling – det er trods alt sådan regnskabet går op. Desværre er det ikke altid, at kunderne betaler sine regninger, enten fordi de ikke vil eller fordi de ikke kan. Uanset årsagen, er det alligevel et problem for dig og din forretning.

Tre grunde til, hvorfor du bør sende sager til inkasso:

1. Jo hurtigere inddrivelsesprocessen starter, des hurtigere kan din forretning få penge tilbage. Hvis du bruger et inkassoselskab, som fx Lindorff, har du større chance for, at lykkes med at inddrive kravene. Vi har masser af kundskab, erfaring, gode rutiner, og metoder til hvordan vi kan gøre inddrivelsesprocessen, og selve inkassoprocessen så hurtig og effektiv som muligt.

2. Hvis du ikke får betaling til rette tid, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser for vækst, udvikling og overskud for din forretning. Sene eller manglende betalinger fra kunder kan udgøre en risiko for likviditeten, forårsage tab og i værste fald true forretningens overlevelsesevne.

3. Det kan være meget tidskrævende, at følge op på kunder der ikke betaler, og måske synes du også, at det føles lidt ubehageligt at presse kunderne for at få dine penge. Du sender dog det signal til kunderne, at du er en seriøs og professionel aktør med gode rutiner.